Lars Kirkegaard startede sit alsidige firma "Kirkegaardens Studie og P.A. lyd" i 1996. Hans lydstudie ligger i V. Skerninge på det sydlige Fyn. Her indspilles musik i mange genrer og herfra udlejer han også større og mindre lydanlæg.
Studiet er blevet gennemgribende ombygget og indviet maj 2006. Det samlede studieareal er ca. 100 m2. Der er nu flere rum at optage i. Derudover er der opholdsstue, køkken og badeværelse.
Lars Kirkegaard er musiker og medvirker i musikalske sammenhænge, der i repetoire spænder fra What Ever (jazz, swing, rock'n'roll og pop) og Baked Beans (blues) til Francis and the Bacon Boys (irsk folkemusik), De Gyldne Drenge (Gyldne Løver o.a.), Dræsinebanden og Tangueros (klassisk argentinsk tango).
Lars er en habil studiemusiker, der spiller harmonika, bas, keyboard og Hammond B3 med Leslie 147, der står fast i studiet. Lars medvirker gerne som gratis studiemusiker på indspilninger i sit eget studie.
En gang om året har Lars Kirkegaard afholdt "Festival på Kirkegaarden" på sin adresse i V. Skerninge, men er nu aflyst på ubestemt tid på grund af familieforøgelse.

Kirkegaarden's Studie og P.A. lyd
v/ Lars Kirkegaard
Industrivej 14
5762 V. Skerninge
Tlf.: 62 24 44 92
Mobil: 26 20 44 92
lars@kirkegaarden.dk
